På det ikke mindre mindeværdige nye udspil
’Sepiadage’ lyder den 68-årige københavner atter
som en umådelig menneskelig mellemting af John Mogensen og Bob Dylan,
og i en vidunderlig varm optagelse live i studiet har spillemanden genindspillet
ni af sine bedste sange samt foreviget tre fortrinlige nye.
Ekstrabladet
Helt sikkert er det, at når jeg lytter til den
efterhånden 68-årige Benny Holsts seneste vidunderlige udgivelse
- smukt og passende betitlet Sepiadage - sætter den ubarmhjertigt
mange af nutidens trubadurers mangler i relief.
Modellen på Holsts nye udspil, Sepiadage, minder om den, der kendes
fra samarbejdet mellem produceren Daniel Lanois og koryfæet Bob
Dylan, især som det manifesterede sig på mesterværket
Time Out of Mind fra 1997, som Holsts plade minder en del om.
Information
For nye lyttere
kan 'Sepiadage' være en fin indgang til Benny Holsts omfattede bagkatalog.
Og vi gamle fans kan så glæde os over, at de gamle sange her
her foreligger i helt nye og dugfriske indspilninger, hvor Benny Holst
akkompagneres af en flok særdeles kompetente musikere, blandt andre
Jacob Rathje, Jørgen Lang og Martin Andersen
Roots Zone
...Lidt det samme med musikken. Er hverken særlig gammeldags eller
moderne, men også enkel og elegant. Dog med en klar linje tilbage
til Holsts rødder for 30-40 år siden. I det billede opleves
også fine aktioner af violinisten Martin Andersen...Der er flere fine genhør blandt de gamle kendinge. Jeg havde helt
glemt Holst-klassikeren 'Din rygmarv visner, hvis du ikke danser
med din bedstemor'
Jyllandsposten
...Men missionen lykkes på Sepiadage, hvor Benny Holst får
skabt et nyt rum om sine sange med et skarpt spillende rootsband. Ikke
mindst Rune Kjeldsens klingende americanaguitar giver sangene en tørhed,
der står godt til Holsts ru og brugte stemme. Sepiadage har i det
hele taget held med at lægge sig op ad countryens virkemidler, hvor
både violin og banjo spiller med på sangene, selv om det er
den mere bluestunge titelsang, der fylder albummet ud. At Benny Holst
har set direkte ind i den anden side, minder han os gerne om i sin lovprisning
af livet på et album, der har sin helt egen balance og afklarethed.
Jan Opstrup Poulsen
Opdateret 21. februar 2010
