Benny Holst
Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny den gode
historie og må regnes med når kongerækken af danske
sangskrivere skal opstilles.
Med 41 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og
guitarist har Benny Holst udgivet endnu et album: 'Sepiadage'' som han
modtog en pris for som Årets Sangskriver ved DMA Folk 2009. Comeback-albummet
'Himlen må vente' fik to priser i 2005: Årets Danske Album og Årets
Visealbum.
Martin Andersen
Med sin elektriske violin i særegen klasse lægger
Martin Andersen i høj grad en iørefaldende stil i orkesteret.
Pressen skrev bl.a.:"...i dag er han vokset til en gudbenådet
solist" og "Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed.
Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer
og knipser på i forrygende tempo. Han er så energisk, at
han har svært ved at holde sig i ro, når det fordres af
ham. Men så er der lidt at kigge på for publikum, mens guitarerne
stemmes. Med det smarte pedalsystem ved Martins fødder, formår
han at finde netop den lyd der gør sangens stemning allermest
intens. Fingrenes dans på violinstrengene, de fejende flotte strøg
med buen, de lukkede øjne og den elastiske krop, får os
til at tænke på ham som et musikalsk geni."
Jacob Rathje
Jacob Rathje er guitarist og sanger. Han hører til den
nye generation af roots-musikere. Blues, folk og country er hovedingredienserne
i Rathje’s guitarspil. Han er desuden frontmand i bandet THE YOUNG COMETS.
Pressen skrev bl.a.:"Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer,
krydret med diverse slide improvisationer. Det er tydeligt at han har
det samlede overblik og han matcher de to andre perfekt.